An10rust Lolland - Jørns Auto

Afmontering af plastdele inden Rustbeskyttelse

Inden det egentlige arbejde med rustbeskyttelse og undervognsbehandling af din bil starter på ét af landets SUVO Centre, er der foregået et større eller mindre arbejde med adskillelse af bilen. Biler er i dag forsynet med plastafdækning i de forreste hjulkasser – nogle har plastinderskærm ved alle 4 hjul.

I forbindelse med at skabe et aerodynamisk design vinder det mere og mere indpas også at forsyne undervogn med afdækninger udført i plast af et større eller mindre område.

Da vi i første halvdel af 80érne begyndte at se plastinderskærme i forreste hjulkasser, kunne en rustbeskyttelse af området over disse klares ved at bore huller og benytte disse til behandling – det er ej længere tilfældet, og en effektiv rustbeskyttelse starter derfor med afmontering.

Dette arbejde med adskillelse er der derfor stort fokus på i branchen – et fokus der også er flyttet til forbrugeren af rustbeskyttelse ( bilejeren ). Dette arbejde med afmontering af nu ikke kun inderskærm – men i lige så høj grad afdækninger under motor / gearkasse og vognbund, har stor betydning for den samlede kvalitet af rustbeskyttelsesarbejdet.

Ved køb af rustbeskyttelse / undervognsbehandling bør du derfor være opmærksom på om dette arbejde er indeholdt i den opgivne pris –  ellers der er tale om et standardtillæg til prislisten.

Du bør spørge om ovennævnte dele afmonteres i forbindelse med det som nogle i branchen kalder efterbehandling.

Du bør være opmærksom på at inderskærme, specielt i forreste hjulkasser, ikke alene er forsynet for at beskytte. Plastinderskærme i moderne biler er en nødvendighed pga. konstruktionen af forskærm / inderskærme. Dette forhold gør at disse ikke tætner helt ved skærmkanter – snavs aflejrer sig i området bag forhjul bag plastafdækning. Hel- eller delvis afmontering i forbindelse med rustbeskyttelse er derfor nødvendig hver gang.

Åbningstider

Mandag – fredag : 7:30 – 17:00
Lørdag : 10:00 – 12:00

Telefon: 54 75 76 77