An10rust Lolland - Jørns Auto

Hvorfor er bilens midterste dørstolpe ( B - stolpe ) ikke behandlet ? ( - med SUVO ).

Det er korrekt at bilens midterste dørstolpe ( B – stolpe ) ikke er behandlet i forbindelse men en An10rust rustbeskyttelse.

Grunden til denne “mangel” er at sikkerhedsselen for fører og passager på højre forsæde, på nyere biler, sidder ubeskyttet inde i denne dørstolpe. En behandling af denne stolpe vil betyde at den rustbeskyttende olie kan trænge ind i selens fintfølende mekanisme, sammen med urenheder sætte dens funktion ud af kraft.

Det skal her understreges, at vi aldrig i vores over 40 år har haft problemer med sikkerhedsseler, der er sat ud af funktion pga. behandling hos An10rust / JAU2. Dette forhold skal søges såvel i at vi selv udvikler vore Vogn Specifikke Behandlings Instruktioner ( sprøjteskemaer ), som i vore produkters beskaffenhed. Under behandlingsarbejdet er der også taget højde for arbejdet i nærheden af sikkerhedsseler.

Beslutningen om at undgå SUVO behandling i B – stolper er udelukkedne taget af sikkerhedshensyn, og for at kunne melde “hus forbi” såfremt en kunde har været ude for problemer med s-seler på en tidligere rustbeskyttet bil.

Ovenstående beskrivelse gælder for en 5-dørs. i forbindelse med behandling af en 3-dørs bil gælder samme retningslinjer – her er B-stolpen blot placeret i bagskærmens forreste del.

Nedenfor kan du få vist en video med en sikkerhedssele der har fået “et ordentligt klister” – en behandling der har sat selen ud af funktion.

Åbningstider

Mandag – fredag : 7:30 – 17:00
Lørdag : 10:00 – 12:00

Telefon: 54 75 76 77