Har du fået et godt tilbud på rustbeskyttelse / undervognsbehandling af din bil ?
Det er vel nærmest en naturlov for os mennesker, at vi gerne vil spare mest muligt på såvel livets nødvendigheder, som på de mere luksuøse ting – sådan er det selvfølgelig også når en bilejer har bestemt sig for at få udført en rustbeskyttelse ( undervognsbehandling, textylbehandling eller hvilket ord den enkelte nu anvender om denne ydelse ).
Søgning efter pris og dermed gode ( og aktuelle ) tilbud på såvel varer som ydelser har aldrig været lettere end nu, hvor ( næsten ) alt materiale er tilgængeligt på internettet – således også priser på SUVO rustbeskyttelse som findes andet sted på dette site.
Ydermere er der opstået web-sider alene med det formål at formidle tilbud på næsten alt muligt til en større kreds af brugere – websider hvor det engelske ord ”deal” ofte indgår i adressen.
Blandt de tilbud der af og til fremkommer på disse sider er også “gode tilbud” på rustbeskyttelse ( undervognsbehandling ) – ofte med en rabat på 50%.
Da en professionelt udført rustbeskyttelse koster ca. kr. 4.000,00 eller mere, er det er naturligt for forbrugeren at benytte sig af denne mulighed for at spare et større beløb.
Her er det måske på sin plads at gøre opmærksom på at der ved rustbeskyttelse og undervognsbehandling er tale om et stykke håndværksarbejde, der tager “den tid det skal tage” at “producere” ( lige som med osten i tv – reklamerne ). Her er ikke tale om en serieproduceret vare, som firmaet blot kan lange over disken.
Er der som ovenfor anført tale om en serieproduceret vare “med god dansk avance”, er det muligt at sælgeren kan få en større fortjeneste ved at “speede” salget op i en nærmere angivet periode – alternativt at der er tale om et restsalg. Muligheden for salg af ydelser hvor den faste omkostning er den samme uanset det solgte antal, kan også være grunden til “det gode tilbud”.
Det er vel omsonst at fortælle at såfremt der sælges rustbeskyttelse og undervognsbehandling med en rabat på 50%, er sælgeren nødt til “at spare på ét eller andet”.
Hvis du søger et godt tilbud på rustbeskyttelse, er rådet at se væk fra disse tilbudssider ( du kan “surfe” efter dårlige erfaringer på disse “behandlinger” i f.eks. Google ).
Benyt hellere muligheden for at forhandle en “god pris” med det rustbeskyttelsescenter du har mest tillid til – f.eks. i lavsæsonen ( foråret ).
Du må dog også have forståelse for at der er rustbeskyttelsescentre der “holder fanen så højt” at der ikke kan forventes en større rabat – kvalitetsniveauet på arbejdet går foran alt andet.
Vel mødt på ét af landets seriøse rustbeskyttelsescentre.