An10rust Lolland - Jørns Auto

Hvilken betydning har brugen af vejsalt på rustangreb i biler i Danmark ?

Vejsaltet har gennem flere årtier været udråbt til den store synder for bilrust i Danmark – sandsynligvis uden at tænke nærmere over vort klima i øvrigt ( se også “Hvorfor ruster biler i Danmark ?” ).

Naturligvis har vejsaltet en betydning for bilernes rustproblemer på moderne karosserier MEN ikke i så stor udstrækning som tidligere. Dette forhold skyldes især bilernes ændrede opbygning med bla. plastinderskærme i praktisk taget alle biler og i snart alle hjulkasser. Disse inderskærme levner ikke plads til aflejringer af vejsalt blandet med andet snavs i større mængder.

Nogle af de skader som vejsalt vil kunne fremskynde, kan bilejeren forholdsvis enkelt forebygge ved renholdelse af hjulkasser ( hvis ikke heldækkende plastinderskærme er monteret ). Fotoet viser en baghjulskasse uden plastinderskærm – her ses tydeligt hvordan snavs “pakker” bla. omkring den uinddækkede brændstofpåfyldning.

VIGTIGT – Brug ikke tankstationens tilbud om undervognsvask – det spuler kun bundpladen hvor biler ikke ved almindeligt brug bliver snavsede. Foruden dette forhold er biler blevet forsynet med mange elektroniske forbindelser. Disse forbindelser burde være tætte – MEN udsæt ikke bilen for mere vand end højst nødvendigt – det gavner intet.

Baghjulskasse uden plastinderskærm
Åbningstider

Mandag – fredag : 7:30 – 17:00
Lørdag : 10:00 – 12:00

Telefon: 54 75 76 77