Voksbaseret rustbeskyttelsesprodukter
hvad er det ?
Ofte får vi spørgsmålet om vores rustbeskyttelsesprodukter er “voksbaserede”, da det kun er denne type rustbeskyttelse der må anvendes på kundens bil iflg. udtalelser fra forhandleren af det pågældende mærke – en udtalelse der igen bygger på information fra importøren af bilen.
Når vi spørger om kunden har noget skriftlig information omkring problemstillingen med de “voksbasererede” rustbeskyttelsesprodukter, svarer denne: “Nej, de siger hos …”.
For at forstå min holdning til disse uklare informationer omkring olie- og / eller voksbaserede rustbeskyttelsesprodukter, er det vigtigt først at forstå hvad stoffet “voks” egentlig er og hvad stoffet “olie” er.
Voks er en simpel langkædet kulbrinte – altså et stof der er sammensat af kul ( C – carbon ) og brint ( H -hydrogen ) ( i øvrigt samme grundstoffer som indgår i benzin, petroleum, dieselolie og andre olieprodukter som vi kender så godt til i vor branche ). Voks har den egenskab at det er et fast stof ved stuetemperatur, men bliver flydende ved temperaturer over ca. 45 gr. C.
Olie er, som vi alle kender det, flydende ved her i landet forekommende temperaturer. Alt efter baseoliens kvalitet, vil ( motor ) olie være flydende ned til minus 55 gr. C.
I henhold til ovenstående er det vanskeligt eller måske umuligt at basere et rustbeskyttelsesprodukt på voks alene – i hvert fald ved de temperaturer vi i branchen normalt opererer med.
Rustbeskyttelsesprodukter er sammensat af såvel det vi forstår ved voks og det vi forstår ved olie + måske 10 andre “ingredienser”. Hvilket forhold der er mellem de forskellige stoffer, er bestemt af produktudvikleren og de egenskaber som denne ønsker af “sit” produkt.
Denne “enten eller” er på samme niveau som at diskutere om saftevand skal blandes ved at hælde vandet i koncentratet – eller det skal ske ved at hælde koncentratet ned i vandet.
“Faktorernes” rækkefølge er normalt ligegyldig ved blanding af produkter, der ikke skal indgå i en kemisk proces – Kun i et enkelt tilfælde ( som jeg kender til ) er det vigtigt at vælge den rigtige rækkefølge.
Ved fortynding af svovlsyre ( f. eks. til brug i blybatterier ), er det vigtigt at den koncentrerede syre hældes langsomt ned i vandet. Ved at vælge det omvendte (altså vandet ned i den koncentrerede syre ) vil vandet koge og der er risiko for skoldninger.
Fotoet viser fabrikspåført rustbeskyttelse, som vi efterfølgende har “afmonteret” med hånden ( alt var løbet ud i en hjulkasse ).
Vedhæftningen til underlaget er “yderst beskeden” – eller måske ikke eksisterende.
Mon det er denne type rustbeskyttelse du ønsker på dit køretøj ?
Man hører ofte at der skal anvendes samme type rustbeskyttelse til efterbehandling som den der er anvendt ved fabrikationen. Ved at læse ovenstående kan du sikkert selv se, at det ikke er muligt. Rustbeskyttelsesproduktet der anvendes til efterbehandling, skal have en beskaffenhed så den er i stand til, at “opløse” det eventuelle underliggende lag ( Rustbeskyttelse ) og hæfte sig sammen med dette.
Med venlig hilsen
Jørn Jørgensen